Ryd op på harddiskenHarddisken er den enhed i computeren som kan blive sløvet mest ned, så det gælder om at holde sin harddisk i tip top stand. Harddisken er bygget op så den lagrer filer i små bidder. En fil vil altid ligger samlet, men et program bruger som oftest flere forskellige filer, og disse filer kan godt ligge spredt ud over hele harddisken. For at sikre den optimale ydelse skal der altså ryddes op i filerne. Det kaldes også at defragmentere. Fragmentere betyder at dele, så defragmentere er altså at samle. For at defragmentere din harddisk, har du brug for et defragmenterings-værktøj. Der findes en masse programmer som kan købes til dette formål, blandt andet Norton System Works som kan fås til ca. 700 kroner på nettet. Der er dog ingen grund til at gå ud og købe et program specielt til defragmentering af din harddisk, der findes nemlig et indbygget i Windows. Programmet hedder Diskdefragmentering, og selv om det ikke er lige så avanceret som de programmer man kan købe, opfylder det rigeligt almindelige menneskers behov. For at starte programmet skal du gå ind i Denne computer og højreklikke på den harddisk som du gerne vil defragmentere, f.eks. C: drevet. Vælg Egenskaber og klik så på fanebladet Funktioner, og her finder du knappen ”Defragmenter nu”. Nu åbnes selve programmet Disk defragmentering, og her er det ganske enkelt... du skal blot trykke på knappen Defragmenter, og så kører programmet. Det kan tage flere timer, og du skal undgå bruge computeren imens, for hver gang Disk defragmenteringen mærker at der blive skrevet til eller læst fra harddisken, starter defragmenteringen forfra. Problemer med Diskdefragmentering Somme tider kan man opleve at disk defragmenteringen kører i al uendelighed, for så til sidst at meddele at processen ikke kunne gennemføres. Det skyldes at der er et andet program som kører på computeren. Programmet skriver somme tider til harddisken, og så starter defragmenteringen forfra. For at undgå dette problem, skal du lukke alle programmer som kører på computeren ned. Tryk på ”Ctrl+Alt+Del” og luk alle de programmer ned, som ikke er absolut nødvendige for at computeren kører. Som oftest kan man nøjes med kun at have Explorer kørende. |