RAM er Computerens arbejdslager, og som navnet ”Random Access Memory” (tilfældig adgang lager) hentyder, er det et lager hvor der kan læses og skrives til/fra tilfældige lagerceller. Der er mange forskellige typer af RAM og de har alle visse fordele/ulemper. Vi vil under denne kategori gennemgå de forskellige typer af RAM og forklare hvordan de virker. Der er to hovedtyper af RAM den ene er Dynamisk og den anden er Statisk. Som navnet måske antyder er Dynamisk RAM afhængig af en konstant opdatering, for at kunne opretholde sine data. Dette skyldes at Dynamisk RAM er opbygget således at der er en transistor, og en elektrolyt pr. data bit der kan lagres. Transistoren virker som en kontakt der enten er åben eller lukket, hvor åben er lig med et logisk 0 tal, og lukket er lig med et logisk 1 tal. Kondensatoren har til opgave at sørge for at der er en positiv spænding hvis transistoren er "lukket", den virker altså som et mini batteri. Men da kondensatoren kun er et lille "lager", er der behov for at oplade dem en gang imellem, dette kaldes ”Refresh” (opdatering) og sker med forskellige intervaller alt efter RAM typen .Statisk RAM er opbygget af et FLIP-FLOP kredsløb som er en form for selvhold (to transistore mod Dynamisk RAM’s ene), denne type RAM behøves altså ikke opdateres ligesom den dynamiske RAM, og dette gør at statisk RAM er væsentligt hurtigere end dynamisk RAM, typisk under 12 ns, men i dag ned til omkring 4 ns. Man kan se hvor hurtig en type RAM er ved at kigge på hvor lang en ”Wait State” der er (hvor mange cycles (perioder) CPU’en må venter på RAM’en). Lavere tal er bedre feks. 5-1-1-1 er lavere end 5-2-2-2.